Sociale værksteder

Ikke bare producent af legehuse

Men også en stærk social profil

Vi mener, at vi som virksomhed har en forpligtelse til at tage et socialt ansvar. For os er det ikke nok at bygge fantasifulde kvalitetslegehuse. Vi vil også tage et socialt ansvar og være med til at gøre en forskel. Derfor samarbejder vi med sociale værksteder og en produktionsskole omkring produktionen af udvalgte dele til vores legehuse.

 

Sociale værksteder

Slagelse Produktionsskole sørger for detaljerne
Blandt andet samarbejder vi med Slagelse Produktionsskoles malerværksted omkring maling og dekoration af vores flotte benzinstandere og postkasser til legehusene. Slagelse produktionsskole er en uddannelsesinstitution, som giver unge mennesker, som har haft svært ved at gennemføre et normalt uddannelsesforløb, en mulighed for at komme i gang på arbejdsmarkedet.

Samarbejde med sociale værksteder
Derudover søger vi hele tiden nye samarbejdspartnere fra sociale værksteder, så mennesker med fysisk eller psykiske handicaps får mulighed for at være en del af arbejdsmarkedet og derigennem øge livskvaliteten.

Vi gør en forskel – de gør en forskel
Vi er glade for vores samarbejdspartnere, og ønsker i alle de sammenhænge hvor vi har mulighed for det, at bidrage til et bredt og åbent arbejdsmarked - også for mennesker med udfordringer eller begrænsede muligheder!

De gør en forskel for os!

Ønsker du at vide mere om vores sociale profil, eller kender du et værksted eller projekt, som gerne vil lave legehuse sammen med os, så kontakt os endelig.

info@legehytten.dk