Produktion

Dansk produceret legehus

Vi går ikke på kompromis med vores legehuse
Legehytten.dk er blandt de førende producenter af legehuse i Danmark og blandt de førende leverandører i Norge, Sverige og Tyskland, og det vil vi blive ved med at være. Vi bygger selv vores legehuse fra bunden og bruger kun de bedste materialer, derfor går vi ikke på kompromis med kvaliteten, og vi sørger altid for, at vores kunder får så god en oplevelse med os som overhovedet muligt.

 

Dansk produktion af kvalitetslegehuse

Legehuse af gedigne materialer
Med materialer af den højeste kvalitet har vores kvalitetslegehuse en lang levetid, og dermed også en høj ”brugtværdi”, hvis det skal sælges videre, når børnene bliver store og hellere vil i byen end i legehuset. Alle vore produkter er bygget op på en fast bund. Bundprofilerne er sømmet på lægter, således at der er luft til det underlag, som man vælger. For at sikre, at regnvand og fugt har frit afløb, anbefaler vi at stille legehuset på et flisebelagt underlag, eller et underlag med småsten/granitskerver. Alle legehuse er fremstillet i nordsvensk gran og rundstolper samt kraftige lærketræsstolper til gyngestativerne. Træet er nedtørret til 18-20 % og er således vejrbestandigt, dvs. at det ikke slår sig ret meget med tiden.

Legehuse med sikkerheden i top
Slibe og pudsearbejdet har høj prioritet på værkstedet. Vi vil gerne undgå at børnene får splinter i fingrene, ligesom vi ønsker, at legehusene skal være "bløde og lækre" at se på. Vi tænker hele tiden i udvikling af vores produkter. Vores vinduer er med splintfrie plexiglasruder, og alle vinduer uanset model er fastmonterede. Det har vi gjort for at sikre, at fingrene ikke kommer i klemme, og at man ikke kan sidde fast. Alle døre er monteret med afstand til dørkarmen, så der er plads til små fingre, og legen ikke afbrydes på grund af klemmeskader.

 

Legehuse, der er nemme at samle selv

Legehusene leveres umalede og usamlede. De leveres i hele sider, dvs. tag, vægge m.v. er samlede, men skal skrues sammen. Legehytten.dk leverer alle legehuse selv.  Der medfølger en komplet samlevejledning inkl. skruer med leverancen. Samling bør foretages af to personer, vha. en skrue-/boremaskine, varighed ca. 1-3 timer afhængig af hustype.

Husk at træbeskytte huset før montering. Legehytten anbefaler, at alle dele males med træbeskyttelse 2 gange før montering. Det er især vigtigt, at du maler legehuset indvendigt for at undgå skimmelsvamp.  Mod betaling kan vi male og samle legehuset for dig.